Kort tid efter afkørsel fra Rostock-færgen passerer man dette Atomkraftværk.

Spaziergang auf Kurfürstendamm:
Kl. ca. 14,30 ankom vi til hotel Olivaer, Konstanzer Strasse 1, Berlin.
Efter udpakning og et kort hvil tog vi slentreturen på Berlins hovedstrøg  Kurfürstendamm, som er et "must" på en tur til Berlin. Kurfürstendamm - kun 5 min. gang fra hotellet, - 3,5 km. lang med masser af hoteller, teatre og biografer og et utal af cafeer, restauranter, og luksusforretninger. Vi gik mod Kaiser- Wilhelm-Gedächtniskirche, Europacenter og stormagasinet KaDeWe (Kaufhaus des Westen). Slentreturen tog lang tid, der blev kigget meget på forretninger. Pigerne så på sko og tøj. Drengene så på dyre biler og ure. Prisniveauet var chokerende højt; og når man tænker på, hvad bilerne ville koste i Danmark
følte jeg mig lidt som "en spurv i tranedans" da vi så på Mercedes-biler til mellem 1,5 million og 3 million Euro, men sælgeren holdt sig diskret i baggrunden - kunne sikkert godt se at vi bare skulle "ose".

Kaiser-Wilhelm-Gedächtniskirche fra 1895
blev stærkt beskadiget under 2. Verdenskrig. Det sønderskudte tårn er bevaret og står som et vartegn mellem den nye ottekantede kirke og det fritstående klokketårn fra 1961 (af berlinerne betegnet som "Lippenstift und "Pudderdose".  Da vi nærmede os kirken begyndte klokkeringning fra klokketårnet.
Pladsen omkring Gedächtniskirche blev p.t. brugt som en slags markedsplads (loppemarked) med mange telte og mulighed for at købe souveniers. Det gik vi hurtigt forbi for at se udstillingen inde i den gamle kirke, der i stærke billeder minder os om krigens gru.

På pladsen foran kirken var der opslået en lang række markedstelte.

Wilhelm I
König v. Preussen
Deutscher Kaiser

Mindetavlen indgår  i de smukke vægmalerier, der er bevaret inde i kirken.

Vægmaleri inde i kirken: Kejserlig pragt.

De smukke loftmalerier, der blev stærkt beskadiget under krigen, er delvis restaureret. Bemærk de svære revner i loftet, der er udfyldt med maleriets grundfarve.

Ved besøget i Kaiser-Wilhelm-Gedächtniskirche tænder Hanne et lys for freden.

På Tai-restaurant.
Efter et kort og meget varmt besøg i KaDeWe fandt vi frem til den lille Tai-restaurant, "Suksan" Ansbacher Strasse 4, hvor vi havde aftalt at mødes kl 19.
Spisekortet bød på mange lækre Tai-specialiteter.

Efter en lidt anstrengende dag nød vi hver især en lækker middag og et godt glas vin på den lille Tai-restaurant.
For mit vedkommende valgte jeg en ret, som måske ikke var specielt "Tai-mad", men den grillstegte "snapper" var en kulinarisk oplevelse i særklasse. Her bliver resterne af fisken inspiceret af Camilla.

Checkpoint Charlie:
Efter et solidt morgenmåltid i hotellets restaurant gik vi til bustoppestedet på Kurfürstendamm. Vi valgte et dagskort til den særlige Berlinrundfarht; en bus der kører rundt til de forskellige seværdigheder, hvor man kan stå på og af som det passer bedst. Her er vi stået af ved det tidligere allierede kontrolsted, Checkpoint Charlie, hvor udlændinge i DDR-tiden kunne passere grænsen til Østberlin. 

Checkpoint Charlie:
To mand "på vagt" udklædt i amerikanske og franske uniformer foran sandsækkene ved kontrolstedet. Her kunne turister formedelst 1 Euro blive fotograferet mellem de to soldater.  

Fra udstillingen i Haus am Checkpoint Charlie:
Udstillingen i Haus am Checkpoint Charlie giver et dramatisk indblik i livet med muren og det historiske kontrolsted, hvor russiske og amerikanske kampvogne under Berlin krisen stod truende overfor hinanden.
Dette billede, som vises på væggen ved indgangen, og de efterfølgende to billeder viser eksempler på opfindsomheden når man ville flygte fra Østberlin.

Fra udstillingen i Haus am Checkpoint Charlie:
Flugt fra øst- til vest skjult under sæderne i den lille østtyske bil Trabant (med kælenavnet: "Trabbie"). Når man ser bilens ringe størrelse er det næsten utroligt, hvordan et voksent menneske har kunnet klemme sig så meget sammen under sæderne og ligge bomstille, så længe som nødvendigt for at slippe ubemærket gennem kontrolstedet.

Fra udstillingen i Haus am Checkpoint Charlie:
I denne primitive kurv flygtede en hel familie fra DDR til Vestberlin, hængende under ballonen, der blev båret af varmen fra ilden i de fire olietønder.

Muren mellem øst og vestberlin blev rejst i august 1961 for at forhindre flugten fra DDR gennem Berlin. Her langs Wilhelmsstrasse er bevaret et langt stykke af den forhadte mur, der faldt 9. november 1989. Bag muren, mellem Niederkirchsnerstrasse, Wilhelmsstrasse, og Anhalterstrasse, ligger Friluftsudstillingen "Topographie des Terrors" , der i tekst og billeder viser scener fra nazisternes terrorregime.   Denne udstilling er et dystert minde om Nazisternes uhyrligheder.
Niederkirchsnerstrasse hed tidl. Prinz-Albrecht Strasse med det nu forsvundne Prinz-Albrecht Palais på hjørnet af Wilhelmstrasse. Bygningerne omkring palæet husede 1933-45 topledelsen af de nazistiske terrorinstitutioner: Gestapo (Geheime Statspolizei) RSHA (Reichsicherheitshautamt) m. fl. - I kældrene under disse bygninger torterede SS og Gestapo regimets modstandere. Murrester af kældrene danner baggrund for en del af udstillingen.

Finn står her ved nedgangen til den del af friluftsudstillingen "Topographie des Terrors", der er etableret foran murrester af torturkældre under og omkring det forsvundne Prinz-Albrecht Palais, der bl.a. rummede hovedkvarterer for naziregimets terrorinstitutioner, Gestapo og SS.

Fra friluftsudstillingen"Topographie des Terrors" - Jeg kan ikke lade være med at tænke på, hvilke grusomheder disse mure har været vidne til - og så undrer jeg mig lidt over, at udstillingen ikke er overdækket.

Fra udstillingen "Topographie des Terrors":
Billedet her, hvor Finn står foran et billede af de to nazi-koryfæer Hitler og Himmler ser jo meget fredeligt ud; måske lidt paradoksalt, når man betænker, hvad de to herrer havde gang i, - og  i forhold til den øvrige udstilling, der bl. a. viser meget realistiske billeder af nazisternes ugerninger mod civilbefolkningen i de okuperede områder i Polen og Rusland samt fra konzentrationslejrene.

Brandenburger Tor:
Bortset fra byggerod (U-bahn station?) på Unter den Linden fik vi et godt indtryk af den verdenskendte boulevard fra 1647 - og et kig gennem Berlins berømte vartegn, Brandenburger Tor, mod 17. juni Strasse og Siegessaüle fra 1873 til minde om Preussens felttog mod Danmark 1864. (se næste billede)

Siegesseäule også kaldet "Gold Else".
Mindesmærket for de preusiske krigssejre blev rejst i 1873 stod oprindeligt på Platz der Republik foran Rigsdagen, men blev på foranledning af Hitler flyttet i 1938. Øverst på søjlen står den forgyldte sejrsgudinde i bronce med sejrskransen i højre hånd, en lauerbærkrans med jernkors på en stav, i venstre hånd. Søjlen er 67 meter høj, og indvendigt fører en vindeltrappe op til en platform i 48 meters højde, hvorfra der er en god udsigt over Berlin. - I berlinske folkemunde er skulpturen bedre kendt som "Gold Else".

Pergamon-museet:
Lørdag formiddag gik vi hver for sig, idet vi aftalte at mødes på Alexander Platz ved Fernsehturm kl. 14: Hanne og Finn, Camilla og Kristian ville på shopping, mens Bo og jeg gerne ville se Pergamon-museet. Pladsen foran bygningen var skæmmet af byggerod, og bygningen i sig selv set udefra forekommer grå og trist. Vi så Antikensammlung, som rummer det enestående Pergamon-alter fra Lilleasien, der stammer fra  2. årh. f. Kr.,  vi så hellenistisk kunst, og den imponerende markedsport fra Milet (165 f. Kr.), der er rejst i flere etagers højde i en sidehal - Det hele virkede voldsomt og lidt uoverskueligt.
Desværre var Vorderasiatisches Museum lukket på grund af ombygning, så vi fik ikke set Processionsgaden fra Babylon og Nebukadnezars Ischtar-portal fra år 580 f. Kr.

Berlinerdom:
På vejen til Alexander Platz kom vi forbi Berlinerdom, hvor der havde været bryllup og brudeparret under klokkeringning steg ind i den ventende limosine ved trappen.

Alexander Platz og Fernsehturm:
Vi nåede frem til Alexander Platz en god halv times tid før aftalt, og ventede på en bænk på pladsen under Fernsehturm, hvor det øvrige selskab ankom med S-Bahn kort tid efter. Vi havde talt om at spise frokost på reasturanten i 203 meters højde, men Fernsehturm var indhyllet i tæt tågedis, så vi valgte at blive på jorden, og fandt en italiensk pizzeria for at komme hurtigt videre med U-Bahn til det jødiske museum.

Jewish Museum Berlin, Lindenstrasse 9-14. fandt vi frem til sidst på eftermiddagen, og vi havde derfor ikke så megen tid til rådighed. Bygningen var både ude og inde omgærdet med omfattende sikkerhedsforanstaltninger. Tasker, mobiltelefoner og overtøj skulle efterlades i garderoben, hvor der var en lang kø; så det tog tid at få afleveret tingene. -  For mig var museet en skuffelse; det var stort og uoverskueligt og der var specielt megen symbolik, som jeg ikke forstod. 

DENKMAL FÜR DIE ERMORDETEN JUDEN EUROPAS.
Mindesmærket for Europas myrdede jøder består af 2.711 "Stelen aus hochwertigen Beton" og dækker et areal på 19.073 m2. - Desværre kom vi for sent til at se udstillingen i museumsbygningen, som ses øverst til højre på billedet.

DENKMAL FÜR DIE ERMORDETEN JUDEN EUROPAS - her ser vi ud over arealet fra modsat side.

Små 500 meter fra det jødiske mindesmærke finder vi denne tavle, der i korte tekster fortæller, at hvis myten taler sandt står vi på det sted, hvor Hitler opholdt sig de sidste dage under Berlins- og det 3. Riges sammenbrud, og hvor han begik selvmord sammen med Eva Braun. Bunkeren blev senere sprængt i luften, og resterne ligger formentlig under flere meter jord.

Vi havde formiddagen til rådighed og benyttede tiden til at se udstillingen
 "THE STORY OF BERLIN" som vi havde passeret flere gange på vore spadsereture ad Kurfürstendamm i nærheden af stormagasinet KaDeWe.

Du kan se en del billeder fra vores besøg ved at klikke ind på Berlin-billeder i sideoversigten til venstre.

Du kan også få information direkte på den tyske hjemmeside:
www.story-of-berlin.de