Imst i Tyrols hjerte
Busrejse til Imst i Tyrols hjerte:

Lørdag den 15. maj:
Vi starter kl. 7,00 -og kører mod Rødby færge (Scanline) overfart ca. 45 min., og så går turen over Lüneburger Heide;frokost på Gasthof Stutmann "Der Grünen Aue" efter 2½ times kørsel. - Derefter videre ned gennem Tyskland til Kurpark Hotel i Bad Soden-Allenberg, hvortil vi ankom kl. 17,00.
Middag kl 19,00. Menu: Aspargessuppe, Nakkesteg mmed rødkål, champignon m.v.
                                 Iskaffe med Vanilleis.
Søndag den 16. maj: Morgenmad kl. 8,00. Afgang præcis kl. 9,00 videre sydover:
Frokost rasthaus Riedener Wald udenfor Würzburg. Der dyrkes rød- og hvidvin på skråningerne ved Weinfloden, som er en biflod til Rhinen.
Der var en flere kilometer lang kø på den nordgående del af motorvejen, mens vi havde fri bane på vores side. Rejselederens kommentar hertil lød: "Næst efter egen succes er det jo andres fiasko man har mest fornøjelse af".
Vi passerede Ingollstadt med de karakteristiske malede skorstene, som hører til de mange olieraffinaderier, hvortil fører pipelines fra Adriaterhavet og Middelhavet. Vi er i Bayern med mange humlemarker og 3-4 meter høje "øltræer", som humleplanterne bindes op til. Vi passerer flere festligt pyntede majstænger, 12-15 m. høje i Bayerns karakteristiske blå/hvide farver. Det er tradition at byde foråret velkommen med en stor majfest.
Vi passerer den tysk/østrigske grænse og ankommer til Gasthof Grüner Baum i Imst kl. 17,00. Dette typisk østrigske Gasthof skal være vores base den næste uges tid.

Rejseselskabet ved ankomsten til Gasthof Grünen Baum.
Mandag den 17. maj:
Besøg i SOS-Kinderdorf (Børnelandsbyen) lidt udenfor Imst. SOS-Kinderdorf er et privat, verdensomspændende, politisk og religiøst uafhængigt socialt arbejde for forladte, forældreløse børn, der blev grundlagt i Imst i 1949 af Hermann Gmeiner. Den første SOS-Kinderdorf og dermed selve Kinderdorf-ideen fejrer altså 50-års jubilæum i år, 1999; hvor der findes over 350 børnelandsbyer i 129 lande.
Den gule indramning på billedet viser området udenfor Imst, hvor den første børneby blev bygget.
Sådan startede SOS-Børnebyerne:
SOS-Børnebyerne blev startet i 1949 af østrigeren Hermann Gmeiner, Der ønskede at gøre noget for de mange børn, som i løbet af Anden Verdenskrig havde mistet deres familie. Med SOS-Børnebyerne ville han give børnene en tryg opvækst i et familielignende miljø. Den første børneby blev bygget i Imst i Østrig.
Ideen var i begyndelsen et rent europæisk foretagende, men behovet viste sig hurtigt at være verdensomspændende. I 1963 åbnede den første SOS-Børneby udenfor Europa i Sydkorea. Det er siden blevet til flere hundrede nye børnebyer overalt på kloden.
Hermann Gmeiner døde i 1986, 67 år gammel, men inden modtog han og siden SOS-Børnebyerne utallige æresbevisninger fra hele verden for sin indsats. I 1962 overrakte kong Frederik den 9. ham den danske Dannebrogsorden af 1. grad. I 1979 modtog han Sonningprisen på Københavns Universitet.
Hermann Gmeiner og et lille hjørne fra børnebyen i Imst.
Kæmpemaleri om Tirols frihedskamp mod Napoleon:
Efter besøget i børnelandsbyen kørte vi til Innsbruck, hvor vi så huset med det gyldne tag og hørte historien om, hvordan det blev til og gik en "osetur" på Maria Theresiastrasse. Priserne var skyhøje.
Vi var allerede lidt trætte af det traditionelle, lidt ensformige tyske og østrigske pølsebord, som vi var blevet præsenteret for hver dag indtil da, og blev derfor glædeligt overraskede, da vi denne dag fik varm mad til frokost - ½ grillstegt kylling til hver - og med lækkert tilbehør.
Inden vi forlod Innsbruck besøgte vi det berømte rundmaleri, på tysk: "Rundgemälde", der viser Tyrols frihedskamp mod  Napoleon I ved Innsbruck den 13. august 1809.
Jeg præsenterer billederne fra en lille folder, parvis, og håber det kan give et blot nogenlunde indtryk af det kæmpemæssige panorama-maleri, som man beskuer på en udsigtsplatform i den store runde bygning.
Forestil dig, at du står på det nu historiske bjerg Isel. Billedet viser Innsbruck i året 1809, omgivet af de smukke alper.
Innsbruck i året 1809. Peter Mayr gruppe og Pustertaler skytterne.
Kampen er hård og blodig:

Broen over floden Sill forsvares af major Speckbacher og hans tirolske riffelkorps. Man ser den gamle by Hall og længere bagud Kaiserbjergene i aftenrøden.Ikke langt derfra ligger Kellerjoch ved Schwaz og her foran slottet Ambra og den brændende Coreth-gård. I forgrunden ser man fjendens regimenter under ledelse af den franske Marshall Lefebvre, som af sin kejser fik ordre til at erobre det tirolske bjergland.

Det tirolske riffelkorps i kamp. Klosteret, Stift Wilden, er besat af fjenden og en fanebærer kalder på forstærkninger.
Josef Thalguter med sydtirolerne fra Meranern:
Den noble kaptajn Peter Mayr fra det tirolske riffelkorps følges af bønderne fra Eisack og Eggental. Heroppe modtager en døende frihedskæmper den sidste olie af en præst. Ved det lille hus langs muren står nogle saksiske fanger. Samme sted fører den tapre Thalguter fra Mereno hastigt sine sydtirolere frem til kamp. Til højre herfor rækker en bondepige, som trodser de voldsomme kamphandlinger, et glas vin til en såret kriger.
Oppe på bakken står den øverstkommanderende, Andreas Hofer, for herfra personligt at kunne overskue situationen og således træffe de nødvendige beslutninger. Den imponerende ro han udstråler, står i skærende kontrast til hans livlige omgivelser. På hans højre side står abbeden og prioren for stift Wilten, og på hans venstre side stårhans adjudant Purtscher og major Graf Hendel, samt Hofers hest. På en hvid hest sidder grev Mohr, som følges af mændene fra Vintschgau. Bauarerne kastes tilbage af "Rødskæg", en capucinerpræst ved navn Fader Haspinger.
Thalguter fører sine sydtirolere fram til kamp. Øverstkomanderende Andreas Hofer står på bakken, omgivet af abbeden og prioren m. fl.
I første omgang sejrer tirolerne:
Slaget slutter sent om eftermiddagen med sejr til tirolerne. Marshall Lefebvre bleb beordret til at forlade Tirol og retirere til Bauaria. Andreas Hofer nedsatte sig på Hofburg i Innsbruck som Tirols øverstbefalende. De brave tirolers indsats var imidlertid forgæves. I det fjerde og sidste slag blev de udmanøvreret og slået. Tirol blev således forenet med Bauaria.
Passeier Skyttekompagni og Bayerske Infanteri-regiment.
I det fjerde slag bliver tirolerne slået:
Andreas Hofer måtte flygte efter nederlaget, men han blev forrådt. Hans skjulested blev røbet til franskmændene, som tog ham med til Mantua. Han blev skudt den 20. februar 1810. Efter kampen mellem nationerne ved Leipzig i 1813 genopstod Tirol, som herefter var et forbundsland under Østrigs herredømme.
Vorarlberg, Feldkirch og Ôtztal:
18. maj: Turen vækker mindelser fra vores første rejse til Østrig i 1964. Vejen gennem Paznaundalen, via vintersportsbyerne Ischgl og Galtür til pasvejen ved Bielerhöhe, var spærret efter vinterens laviner. I stedet kom vi gennem Sct. Anton am Arlberg, hvor vi boede på hotel Arlberg for 35 år siden. Torvedag i Feldkirch, hvor skolebørn opførte et middelalderspil med indlagt heksedans.
19. maj: Ötztal. Vi besøgte bryggeriet Starkenberg, hvor vi selvfølgelig fik lov at smage på varerne. - Efter besøget gik vi hjem gennem et naturskønt område.
Fra spadsereturen.
20. maj; Heldagstur til Italien:

Vi kører langs Mieninger Plateu, gennem Telfs til Innsbruck. Herfra over Europabroen til Vipeteno i Norditalien. God til til indkøb af italienske specialiteter. Det styrtregner under hele opholdet i Italien. - På hjemturen kommer vi en anden vej; under Europabroen, men gør holdt på en bjergvej ved en kiosk, hvor der var en meget smuk udsigt over mod broen. - Fra Ziri følger vi en af de smukkeste dale i Østrig, Sellraintal. En utrolig naturoplevelse, hvor det ene smukke panorama afløser det andet, og hyggelige småbyer fuldender billedet. Det eneste negative ved denne tur var, at det stadig regnede kraftigt.

Europabroen.
Fredag den 21. maj; regnvejr.
Skyerne ligger tungt over bjergene, da vi står op kl. 7,30 til morgenmad kl. 8,00. Det regner kraftigt. Den planlagte byrundtur med det lokale transportmiddel, et såkaldt Bummeltog starter kl. 10,00, men på grund af vejret omlægges turen til et besøg på et lokalt hjemstavnsmuseum i en nabolandsby oppe i bjergene. Her så vi hvordan tyrolerne levede for 2-300 år siden, og på det gamle savværk, som stadig var i drift ved siden af museet blev vi budt på en snaps, som gasthof Grüner Baum havde givet os med som trøst for regnvejret. - Spadsereturen gennem den flotte "Rosengartenschlucht" og en tur med svævebane op i højderne blev også aflyst på grund af vejret.
Middagen kl. 19,00 stod på "Rumfsteak" m.v. som blev indtaget med sædvanlig god appetit og rødvin og så skulle vi pakke kufferten til hjemturen, der skulle starte lørdag morgen kl. 8,00. - Det regnede kraftigt hele natten.
Foto: Før regnvejret begyndte.
Hjemtur med forhindringer:
Lørdag den 22. maj: Afgang fra Grüner Baum kl 8,00. Kort udenfor byen blev vi stoppet af en politibetjent, der dirigerede os en anden vej end den vi havde tænkt os over Fernpass, som var lukket på grund af det voldsomme regnvejr, der oppe i højderne var kommet som sne, men også havde forårsaget jordskred og væltede træer, specielt de steder, hvor der havde været laviner om vinteren.
Chaufføren forsøger at komme igennem via Innsbruck. Vi kunne se nysneen på bjergtoppene og langt ned ad bjergsiderne. "Godt vi ikke skal til Italien i dag" - sagde vi til hinanden. Brennerpasset var godt nok stadig åbent, men der var en 20  km. lang kø, hørte vi over radioen.
Flere steder strømmede vandet i gule floder over vejen. Vi kom gennem Seefeld, der var vært ved verdensmesterskaberne i nordiske skidicipliner. Her var vejen igen spærret, der har været jordskred længere fremme og vi må igen tilbage til Innsbruck. Vi får besked på, at eneste farbare vej nu er over Kufstein mod München. Lige ved Innsbruck er der igen et lille jordskred, som dog ikke spærrer vejen for os. - Vi passerede grænsen ved Kufstein uden problemer - en time senere hører vi over radioen, at nu er der også spærret den vej.
Mod Danmark:
På turen op gennem Tyskland skulle vi overnatte i Eschwegen:
hotel Dölle nr 1 - pragtfulde senge. Vi lagde ikke meget mærke til omgivelserne, men sov ganske dejligt. - Frokost ved Soltau midt på Lüneburger Heide. Ingen pølsemadder - hurra - her skulle vi have Rostbeef mit Bratkartoflen. Ordre fra direktør Henrik Tomasen 65-Ferie Danmark. Det var hans livret.
Som et festligt indslag under middagen havde rejselederen skrevet en sang og stablet et lille kor på benene.
Koret underholder under middagen.

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...

lis og Hans | Svar 15.11.2012 17.23

Vi har også været på samme tur. Skønt skønt skønt
Imponerende det runde maleri

Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

07.02 | 16:34

Wow. Flot arbejde

------------------------------
http://www.kviklantop.com/

...
02.11 | 15:59

Kære Susan Kan desværre ikke bidrage med fotos fra min skoletid i Hedsbjerg, men min oplevelse af f.eks. 9. april 1940, kan måske bruges.
gbj.2690@live.dk

...
02.11 | 12:20

kære Gunnar jeg bor og ejer Hedsbjerg skole og bygningen lever i bedste velgående jeg søger fortællinger og fotos fra dengang til min fb side Hedsbjerg gl.skole

...
08.01 | 19:01

et stort stykke arbejde meget flot, dejlig læsning " tak "

...
Du kan lide denne side
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE