Prag - Den historiske by.
Til Prag på "Stand by" billetter:
På grund af den specielle flyrejse ankom vi til Prag allerede søndag den 20. juni, hvor vi havde bestilt privat indkvartering til mandag den 21. juni, altså en dag for tidligt. - Vi tog chancen og hyrede en minibus-taxa til Krokova-gaden, hvor husets datter, i værtindens fravær, tog imod os og fik det ordnet, så vi straks kunne flytte ind.
Der var 39 trin op til huset, som nærmest lå på en bjergskråning. Vi lagde mærke til den smukke beplantning på skråningen ved siden af trappen. Det var tydeligt, at her boede mennesker med "grønne fingre" og sans for dekorativ  plantesammensætning.
Lissie på skråningen op mod huset på Krokova-gaden.
Hundredvis af tårne:
Prag, hovedstad i repuplikken Tjekkiet, bliver kaldt byen med de hundrede tårne. I virkeligheden er der mange flere; det ene smukkere end det andet.
Byen med flere end hundrede tårne.
Borgen
Højt over floden Moldau og Karlsbroen knejser den gamle borg, der allerede i det 11. århundrede var den tjekkiske stats centrum, og residens for fyrster, konger og og præsidenten.
Prager-borgen ligger højt ved floden Moldau.
Broerne over floden Moldau:
Broerne er af sten og jernbeton; både de meget gamle og nye danner en charmerende forbindelse mellem de to sider af floden Moldau.
Smukke broer over floden.
Staré Mésto-ringen:

Vi kom ind på det store torv, Staré Mésto-ringen, med rådhuset fra 1400-tallet kl. ca. 12,30. Allerede på lang afstand kunne vi høre "hønsekagl" og "hanegal" fra torvet, som vi først troede stammede fra levende høns; men lydene kom fra den noget særprægede form for souvenier-handel, der foregik her. De handlende gik rundt med "hønsene", små figurer i stærke farver, på en bakke, som de bar foran sig med en rem op om nakken alt imens de demonstrerede et af dyrene i hånden. Den ret naturtro kaglen fremkom ved at trække i en snor, der udgik i bunden af figuren. Når de allesammen trak i snorene lød det fuldstændig, som når hønsene gik amok i vores hjemlige hønsegård.
På samme måde blev der falbudt "gamle" hatte, narrehatte og andre farverige hovedprydelser, kopier af hatte fra middelalderen. Der var en meget speciel og malerisk stemning på denne plads.

Farverige gadesælgere på pladsen under rådhusuret.
Det gamle rådhus med det berømte astronomiske ur.
Vi havde hørt meget om Staré Méstos astronomiske ur. Måske havde vi hæftet os mere ved skeletmanden, der skulle komme ud og slå på klokken, end ved den tjekkiske maler Josef Mánes berømte kalenderblad under uret med allegorier af de enkelte måneder. Men da jeg ville filme fænomenet denne dag kl. 13 blev det pludselig et forrygende uvejr med lyn og torden og skybrud, så folk måtte flygte til alle sider for at komme i tørvejr og jeg fik ikke filmet skeletmanden den dag. Det lykkedes så på et senere tidspunkt, men skelettet holdt ikke mål med vore forventninger. Vi syntes det var noget småt, og en smule skuffende; men vi glemte nok, at uret stammer fra 1410 og det er bestemt flot arbejde. 
Pladsen foran rådhuset. Indsat til højre: det astronomiske ur.
Aftenstemning på en af Staré Méstos fortovsrestauranter:
Hele vejen rundt om Staré Mésto-pladsen var der restauranter, hvor man kunne nyde sit måltid på forpladsen. I den lune sommeraften medvirkede små spillemands grupper til den helt særegne, hyggelige stemning på denne plads. 
På Staré Méstos fortovsrestaurant.
Karlsbroen
En udsigt fra Malá Stranas Moldaubred over Karlsbroen med brotårnet i Staré Mésto - et bygningsværk af Peter Parler fra det 14. århundrede.
Karlsbroens Indgangsportal fra denne side synes jeg virkede mørk og dyster ligesom de kæmpestore stenskulpturer langs rækværket på begge sider af broen. Der var kun gående trafik på broen og en helt speciel stemning også midt om eftermiddagen. Her havde forskellige kunstnere deres stadepladser. Man kunne købe akvareller af sceneriet langs flodbredderne og den enestående udsigt til Pragborgen og andre flotte bygningsværker. Der var små kunstværker i glas og træ og man kunne blive foreviget med en karikaturtegning. Et mindre hyggeligt indslag vr de mange tiggere, der også her var en del af billedet.
Karlsbroen med brotårnet ved Staré Mésto til højre i baggrunden.
Nærbillede af det astronomiske ur:

Staré Méstos astronomiske ur. Bemærk den tjekkiske maler Josef Mánes' berømte kalenderblad med allegorier af de enkelte måneder.
Det astronomiske ur.

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

07.02 | 16:34

Wow. Flot arbejde

------------------------------
http://www.kviklantop.com/

...
02.11 | 15:59

Kære Susan Kan desværre ikke bidrage med fotos fra min skoletid i Hedsbjerg, men min oplevelse af f.eks. 9. april 1940, kan måske bruges.
gbj.2690@live.dk

...
02.11 | 12:20

kære Gunnar jeg bor og ejer Hedsbjerg skole og bygningen lever i bedste velgående jeg søger fortællinger og fotos fra dengang til min fb side Hedsbjerg gl.skole

...
08.01 | 19:01

et stort stykke arbejde meget flot, dejlig læsning " tak "

...
Du kan lide denne side
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE